Maria Magdalene Evangeliet




      ""Berlin Gnostic Codex""






      "...vil da, materien blive frelst eller ikke?"


      Frelseren sagde, "Al natur, alle formede ting, alle skabninger findes i og med hverandre og vil igen opløses til sine egne rødder, fordi egenskaberne til materien bare optages i rødderne af sine egne egenskaber. Den som har ører at høre med, lad ham høre."


      Peter sagde til ham, "Siden du nu har forklaret os alle ting, fortæl os da dette: hvad er verdens synd?". Frelseren sagde, "Synd som sådan findes ikke, men du synder når du gør det som i sin natur er utroskab, og som kaldes 'synd.' Derfor kom Det Gode ind i jeres midte, til essensen i hver natur, for at genoprette det fra roden af. "Han fortsatte og sagde, "Derfor bliver i født og dør [...] den som ved kan vide [...] en lidelse som ikke har sin lige, som er opstået fra det som er mod naturen. Så opstår der en forstyrrelse i hele kroppen. Derfor sagde jeg til jer, Vær ved godt mod, og hvis i bliver modløse, fat mod overfor alle naturens former. Den som har ører at høre med, lad ham høre."


      Da Den Velsignede sagde dette, hilste han dem alle og sagde "Fred være med jer. Modtag min fred hver og en. Pas på at ingen fører jer på vildspor med ordene, 'Hør, her!' eller 'Hør, der!' for Menneskesønnen er inden i jer. Følg ham; de som søger ham skal finde ham. Gå derfor og forkynd evangeliet om Gudsriget. Jeg har ikke efterladt noget bud, men jeg har bebudet jer, og jeg har ikke givet jer nogen lov, som lovgiveren gjorde, for at i ikke skal bindes af den."


      De sørgede og sukkede meget, mens de sagde, "Hvordan skal vi gå til hedningene og forkynde evangeliet om Menneskesønnens kongerige? Hvis selv ikke han blev sparet, hvordan skal vi da spares?"


      Så rejste Maria sig op og hilste dem alle og sagde til sine brødre, "Sørg og suk ikke og vær ikke ubeslutsom, for hans nåde vil være med jer alle og vil forsvare jer. Lad os hellere prise hans storhed, for han forberedte os og gjorde os til mennesker." Da Maria sagde så, forandrede deres hjerter sig til det bedre, og de begyndte at drøfte [Frelserens] ord.


      Peter sagde til Maria, "Søster, vi ved at frelseren elsker dig mere end andre kvinder (John 11:5, Lukas 10:38-42). Fortæl os ordene om Frelseren som du har i tankene siden du kender dem; og vi ikke, for vi har ikke hørt dem."


      Maria svarede og sagde, "Det som er skjult for jer vil jeg give jer del i." Og hun begyndte at sige følgende ord til dem. "Jeg," sagde hun, "jeg så Herren i et syn og jeg sagde til ham, 'Herre, jeg så dig i dag i et syn.' Han svarede og sagde til mig, 'Velsignet er du, siden du ikke vaklede ved synet af mig. For hvor sindet er, der er jeres åsyn’ (Mattæus. 6:21). Jeg sagde til ham, 'Herre, sindet som ser synet, ser det gennem sjælen eller gennem ånden?' Frelseren svarede og sagde, 'Det ser hverken gennem sjælen eller gennem ånden, men sindet, som er mellem de to, som ser synet, og det er...'"


      -- Siderne 11-14 mangler...


      "...og Begæret sagde, 'Jeg så dig ikke stige ned; men nu ser jeg dig stige op. Hvorfor taler du falsk, når du tilhører mig?' Sjælen svarede og sagde, 'Jeg så dig, men du så ikke mig og genkendte mig ikke; jeg tjente dig som en kappe og du kendte mig ikke.' Efter at den havde sagt dette, gik den lykkelig og glad bort. Så kom den til den tredje kraft igen, Uvidenhed. Denne kraft spurte sjælen: 'Hvorhen går du? Du var bundet af ondskab, du var virkelig bundet. Fornægt ikke'. Og sjælen sagde, 'Hvorfor dømmer du mig, når jeg ikke dømte? Jeg var bundet, men jeg bandt ikke. Jeg blev ikke genkendt, men jeg så dog at alle skal gå fri, ting både jordiske og himmelske.' Etter at sjælen havde ladet den tredje kraft bag sig, steg den opad, og så den fjerde kraft, som havde syv former. Den første form er mørke, den anden begær, den tredje uvidenhed, den fjerde opstandelsen fra de døde, den femte er kødets kongerige, den sjette er visdommen til kødets dårskab, den syvende er vred visdom. Dette er vredens syv bestanddele. De spørger sjælen, 'Hvor kommer du fra, morder af mennesker, eller hvor går du hen, erobrer af land?' Sjælen svarede og sagde, 'Det som griber mig er dræbt; det som holder mig er overvundet; min lyst er slut og uvidenheden er død. I en verden blev jeg frelst fra en verden, og i en "form," fra en højere "form" og fra kundskabens vigtigheds fodlænker, hvis eksistens er midlertidig. Fra denne tid vil jeg finde hvile i den tid af øjeblikket af æonen i stilhed.'"


      Da Maria havde sagt dette, blev hun stille, siden dette var så langt Frelseren havde snakket med hende. Men Andreas svarede og sagde til brødrene, 'Sig hvad i mener angående det hun sagde. For jeg tror ikke at frelseren sagde dette. For denne lære er bestemt fra andre ideer."


      Peter modsagde hende også med hensyn til disse spørgsmål og spurgte dem om Frelseren. "Snakkede han da hemmeligt med en kvinde, i stedet for os, og ikke åbent? Skal vi alle vende tilbage og lytte til hende? Foretrak han hende frem for os?" Maria sørgede da og sagde til Peter, "Min bror Peter, hvad tror du? Tror du at jeg digtede dette op i mit eget hjerte eller at jeg lyver angående Frelseren?"


      Levi svarede og sagde til Peter, "Peter, du er altid så hidsig. Nu ser jeg at du kæmper imod kvinden som en modstander. Men hvis Frelseren gjorde hende værdig, hvem er du da som afviser hende? Frelseren kendte hende sandelig meget godt. Derfor elskede han hende mere end os. Og vi burde hellere skamme os og iklæde os Det Perfekte Menneske [?], til at forme os som han befalede os det, og forkynde evangeliet, uden at forkynde nogen videre befaling eller nogen anden lov end den som Frelseren sagde." Da Levi havde sagt dette, begyndte de at gå ud for at proklamere ham og forkynde ham.